Kronprinsesse Mary i karrusellen
Julemærkehjemmet i Skælskør fik onsdag kongeligt besøg, da en yderst veloplagt kronprinsesse Mary, lagde vejen forbi.
Kronprinsesse Mary gav børnene på Julemærkehjemmet en oplevelse de sent glemmer, da hun glad sprang op på legepladsens karrusel, og sammen med flere af børnene, snurrede rundt i et voldsomt tempo.
Om det var det smukke efterårsvejr, eller Mary blot slap det indre legebarn løs, vides selvfølgelig ikke, men karruselturen morede Marys så meget, at hun ikke stoppede før hun havde snuppet hele tre ture.
Kronprinsesse Marys bodyguards var i dagens anledning erstattet af de to børn, Jamie og Iben, der ledsagede Mary gennem hele besøget på hjemmet. Og for den indsats kvitterede en glad kronprinsesse med et ordentligt kram, ved besøgets afslutning.
Kronprinsesse Mary er protektor for Julemærkefonden, og følger løbende aktiviteter og udviklingen ude på Julemærkehjemmene.