Kronprinsesse Mary i tårer for Norge
Følelserne sad helt uden på tøjet under onsdagens mindegudstjeneste til minde om de mange ofre for tragedien i Norge, i Københavns Domkirke.
Mange danskere havde valgt at deltage, mens dele af det officielle Danmark og kongehuset også viste deres støtte til Norge, ved den cirka en time lange mindegudstjeneste.
Fra kongehuset deltog dronning Margrethe sammen med kronprinsparret, og det var tydeligt fra det øjeblik de trådte ind i domkirken, at deres tanker dvælede, ved den forfærdelige hændelse i Norge i sidste uge.
På et tidspunkt i gudtjenesten bliver Mary så berørt af stemningen i kirken, at tårerne presser sig på, og hun må have et lommetørklæde til hjælp.
Kronprins Frederik kender sin hustrus følsomme sind, og flere gange tager han hendes hånd i sin, og klemmer den blidt og trøstende.