10. maj. 2016
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary indtog hele scenen

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
En veloplagt kronprinsesse Mary vandrede frem og tilbage på scenen for at nå ud til hele publikum, da hun holdt åbningstalen til konferencen IDAHO Forum.

For kronprinsesse Mary er det vigtigt at være i øjenkontakt med sit publikum, når hun taler til dem.

Det blev tydeligt, da kronprinsesse Mary holdt åbningstalen under årets IDAHO Forum konference med fokus på LGBTI (homoseksuelle, transseksuelle og intetkønnede, red.) på Admiral Hotel i indre København. En stor støttebjælke fyldte lige foran scenen, men det fandt kronprinsesse Mary hurtigt en løsning på. - Jeg kan jo skifte side undervejs, lød det muntert fra kronprinsesse Mary. Derefter skiftede kronprinsesse Mary elegant fra den ene side af scenen til den anden, mens hun talte om dagens emne. Den europæiske konference IDAHO Forum med omkring 200 deltagere markerer den internationale kamp mod homofobi og fobi for transseksuelle og biseksuelle. Overskriften var i år "Building Bridges and Alliances" med fokus på LGBTI (homoseksuelle, transseksuelle og intetkønne, red.) og deres position på arbejdsmarkedet og den sociale accept af denne gruppe. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: