Kronprinsesse Mary inviterer til børnestafet i København og Aarhus

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Mary Fonden har sat datoer på et par af sæsonens helt store begivenheder. I juni skal der således løbes børnestafet for at sætte fokus på kampen mod mobning blandt børn og unge.

Der bliver fart over feltet til sommer, når Mary Fonden arrangererer årets  sjove og vigtige børnestafet.

Fri for Mobberi Børnestafetten er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed i Aarhus og København, hvor det er blevet afviklet med stor succes siden 2008.

VIDEO: Maiken fik kram og hæder af kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary gør alt for at deltage

Kronprinsesse Mary elsker det store arrangement og gør altid alt for selv at være til stede ved løbene, der sender børn op til 13 år af sted på en kilometers strabadser i en god sags tjeneste.

Før og efter løbet er der altid aktiviteter med masser af musik og sjov for børnene.

Medaljer til alle

Kronprinsesse Mary vil, hvis hun er til stede ved løbene, være med til at uddele medaljer til alle de mange dygtige løbere.

For et par år siden havde kronprinsessen den helt særlige fornøjelse at uddele en guldmedalje til prins Christian, der var med til Børnestafetten i Fælledparken i København.

I år inviterer Mary Fonden til Fri for Mobberi Børnestafetten i Aarhus den 4. juni og i København den 18. juni. Man kan tilmelde sig løbene, som afvikles i samarbejde med atletikklubberne Sparta og Aarhus 1900,  i løbet af foråret.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden