3. feb. 2009
Af af Preben Petersen / Jan Bergman
Kronprinsesse Mary kåret til Europas bedste prinsesse
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary er mere populær end nogensinde - endda så populær, at hun slår alle Europas prinsesser.
Da kronprins Frederik i 2000 forelskede sig i Mary Donaldson - en pige, han mødte tilfældigt på restauranten "Slip Inn" i Sydney, var der ikke mange tegn på, at hun skulle gå hen og blive en lysende stjerne i det danske kongehus.
Mary var naturligvis heller ikke forberedt på, at hun med hvert eneste ord, hun ville sige, og hver eneste bevægelse, hun ville gøre, ville blive målt og vejet som rollemodel.
Der findes ingen skole, så Mary har været nødt til at benytte sig af "learning by doing" - og det har hun gjort helt fantastisk - ifølge de flere end 23.000, der har deltaget i en stor afstemning her på hjemmesiden.