3. nov. 2023
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary klar til at høre om nye løsninger på svær udfordring

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary er fredag eftermiddag ankommet til konferencen "En Børne-Ungepsykiatri i verdensklasse" i Hellerup.
Video: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary er fredag eftermiddag ankommet til konferencen "En Børne-Ungepsykiatri i verdensklasse" i Hellerup, hvor der sættes fokus på børne-ungepsykiatriens udfordringer og debatteres, hvordan kvaliteten kan løftes.

En veloplagt kronprinsesse Mary er netop ankommet til Novo Nordisk Fonden og Psykiatrifondens konference ”En Børne-Ungepsykiatri i verdensklasse” i Hellerup.

Kronprinsessen deltager som protektor for Psykiatrifonden og skal lytte til en lang række toneangivende beslutningstagere og eksperter i Danmark om emnet.

Se videoen med kronprinsesse Marys ankomst i toppen af artiklen

Bliver inspireret

Desuden bliver kronprinsesse Mary præsenteret for tre inspirerende indsatser fra børne-ungepsykiatrien, projekterne, Mind My Mind, Challenge og Via Family.

Omkring 15 procent af alle børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-03/_ll25594.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Flere og flere børn og unge mistrives og har alvorlige psykiske udfordringer, men hjælpen kommer ofte for sent. Behandlingssystemet kan opleves som presset, med manglende koordinering og sammenhæng i indsatsen.
Flere børn og unge med psykisk sygdom skal have effektiv hjælp – i tide.

Der er brug for handling og nytænkning af området, hvis vi skal skabe et markant kvalitetsløft af børne-ungepsykiatrien. Det kræver samarbejde og mobilisering af alle gode kræfter på området.
Konferencen vil identificere en række af børne-ungepsykiatriens udfordringer, præsentere nye veje i tilrettelæggelse af indsatsen og debattere, hvordan vi kan løfte kvaliteten og sammenhængen, så Danmark får en børne- ungepsykiatri i verdensklasse.

Læs mere om: