Kronprinsesse Mary kom på banen i AaB

Kronprinsesse Mary spillede mod fodboldklubben AaB's yngste spillere.

Kronprinsesse Mary spillede mod fodboldklubben AaB's yngste spillere.

Foto: Flemming Jeppesen/BILLED-BLADET
Dagens kongelige gæst fik givet bolden op til to nye projekter i Aalborg.

Der blev talt om vold og spillet bold, mens kronprinsesse Mary på en regnvåd eftermiddag var på visit i Aalborg.

Hos Mødrehjælpen i den nordjyske hovedstad klippede hun gavebåndet og markerede åbningen af Råd til Livet.

Kronprinsesse Mary holdt tale

Her kan kvinder få gratis rådgivning, hvis de har været udsat for vold, uanset om det handler om fysisk, psykisk eller økonomisk vold.

- Volden har mange ansigter, og det handler om igen at få kontrol over sit eget liv, sagde kronprinsessen blandt andet i sin tale.

SE VIDEO FRA DAGEN I AALBORG HER

Trak i træningstøjet

Efter et hurtigt tøjskifte var kronprinsesse Mary klar til at løbe på ind på den regnvåde bane ved AaB's klubhus, hvor hun spillede bold med klubbens mindste spillere. 

Dermed tilsluttede AaB sig også Klubfidusen, der med forskellige initiativer modvirker mobning og styrker trivsel og fællesskab mellem de yngste spillere i aldersgruppen 6-12 år. 

Både Råd til Livet og Klubfidusen er resultatet af et samarbejde med Mary Fonden, som kronprinsessen står i spidsen for.

SE VIDEOEN FRA DEN SKØNNE DAG I AALBORG HER

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden