Kronprinsesse Mary krammede Jalila på Tivoli-slottet

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kulturaftenen for Women Deliver-deltagerne bød på en tur i Tivoli. På H.C. Andersen-slottet mødte kronprinsesse en voldsramt kvinde fra Marokko.
Kronprinsesse Mary deltog i kulturaften i Tivoli, som alle 5.500 deltagere i Women deliver-konferencen var inviteret til onsdag.
 
I H.C. Andersen Slottet i Tivoli var der arrangeret en særlig begivenhed for deltagerne, der ved opstillede stande kunne få et unikt indblik i dansk demokrati og kultur. 
 

Risikerede sit liv

Women Deliver-gæsterne fra hele verden kunne blandt andet komme tæt på en dansk mødregruppe og på danske kvindeorganisationer som Kvinfo. Netop Kvinfo havde i anledning af Women Deliver i København inviteret en voldsramt 37-årig kvinde fra Marokko til Danmark. 
 
Jalila Sadik risikerede sit liv for at komme til konferencen i København, og for den marokkanske kvinde med tildækket ansigt var det en kæmpe oplevelse at få lov til at møde kronprinsesse Mary. Jalila hilste varmt på Mary, som kvitterede med kram, og så fik de to kvinder sig en kort. men god snak. 
 
 

Mary i Marokko

Kronprinsessen var for et par år siden på arbejdsbesøg i Marokko, og her hørte hun fra kvinder med en skæbne som Jalilas, om uligheden kønnene imellem, og om den vold mange kvinder i Marokko udsættes for.
Jalila blev som 16-årig giftet væk som barnebrud.
 
- Jeg blev taget ud af skolen. De giftede mig bare væk, sagde hun forleden til DR Nyheder. Hun fortalte også, at hendes liv i årevis har været i fare, og at hendes mand stadig i dag vil have fat i hende. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden