Kronprinsesse Mary lagde blomster ved den franske ambassade

Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Det regnede og var blæsende koldt, da kronprinsesse Mary tirsdag eftermiddag ankom til den franske ambassade på Kongens Nytorv i København.
VIDEO: Kronprins Frederik og prinsesse Marie kæmpede med tårerne
Men inden hun gik ind i varmen for at deltage i prisoverrækkelsen af den franske ambassades menneskerettighedspris til Maternity Foundation, som kronprinsessen er protektor for, havde hun et vigtigt ærinde.
I favnen havde kronprinsesse Mary en flot buket hvide, franske liljer, som hun lagde i det store blomsterhav foran ambassaden.
Kronprinsesse Mary tog sig til hjertet
Mange mennesker havde i forvejen lagt blomster for at mindes og vise sorg over alle de ofre, som omkom i forbindelse med det grusomme terrorangreb i Paris den 13. november.
Kronprinsessen tog sig til hjertet og sagde et par ord til den franske ambassadør Francois Zimeray, inden de sammen gik indenfor til det vigtige arrangement.

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary.
Fra forsiden