Kronprinsesse Mary med blomster på til konsulmiddag

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsparret var til middag i Industriens Hus ved Tivoli i København.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var æresgæster til fornem middag i anledning af det store konsul-møde, som finder sted i København i disse dage.

Kronprinsessen så intet mindre end sommersmuk ud i en udsøgt kjole med blomster på.

Kronprinsen var også skarpt klædt, da han med kronprinsesse Mary ankom til Københavns Rådhusplads og Industriens Hus, hvor middagen blev nydt.

Kronprinsparret fik en varm velkomst af aftenens værter, og derefter smilede parret til BILLED-BLADET’s fotograf, før de gik ind i det nye glashus midt i København.

Blandt de øvrige gæster var udviklingsminister Mogens Jensen (S), som ved sin ankomst havde en smule svært ved at få den automatisk åbnende og lukkende glasdør til at fungere.

Glasdøren forblev simpelthen lukket for ministeren, indtil en venlig fotograf med en magisk håndbevægelse fik kontakt til et par sensorer. Endelig gik døren op, og så kunne Mogens Jensen nå at komme på plads, inden kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gjorde deres entré.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden