7. dec. 2015
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary med i rørende program på TV 2

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV 2 blænder mandag aften op for "Julemærkehjemmet – Kampen for en god barndom", og her spiller kronprinsesse Mary spiller en vigtig rolle.
I TV 2 dokumentaren "Julemærkehjemmet – Kampen for en god barndom" kan man følge børnene Emma-Sophie, Laura og Lucas, der på Kildemose i Nordsjælland får fint besøg. Kronprinsesse Mary kigger forbi for at tale med børnene på Julemærkehjemmet, hvor de arbejder hårdt for at tabe sig samt for at få bedre selvtillid og udvikle sociale kompetencer.

Kronprinsesse Mary er protektor

Kronprinsesse Mary er protektor for Julemærkefonden, og arbejdet for at gøre børnene gladere og sundere betyder meget for hende. Det er således også arbejde, som ligger meget tæt op ad de projekter, kronprinsessen engagerer sig i med Mary Fonden.

Modige børn

I aftenens dokumentar, som vises klokken 20.35 på TV 2, stiller kronprinsessen børnene mange spørgsmål, og både pigerne og den dreng, hun taler med, svarer åbent og ærligt og ikke mindst modigt. På et tidspunkt stiller 14-årige Laura også kronprinsessen et direkte spørgsmål, om hun har følt sig ensom. Mary svarer ærligt, at hun faktisk i en kortere periode følte sig ensom, da hendes mor Henrietta døde. Klik på linket og se et klip fra udsendelsen "Julemærkehjemmet - kampen for en god barndom".

God kemi

I det hele taget er det tydeligt, at kronprinsessen og børnene føler sig godt og afslappet tilpas i hinandens selskab i den unikke dokumentar om børnene på julemærkehjemmet Kildemose, hvor man lærer at tro på sig selv uanset, hvem man er, og hvordan man ser ud.

GALLERI: Kronprinsesse Mary på sygebesøg hos små børn

Læs mere om: