28. mar. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary modtaget som dronning på landingsbanen

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary var på dag to af sin arbejdsrejse til Etiopien på felttur i den nordlige del af landet. Da kronprinsessen landede i den lokale lufthavn, blev hun modtaget af mange glade lokale, der sang og dansede ved landingsbanen.

Kronprinsesse Mary blev modtaget som en dronning, da hun sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs og resten af den danske delegation steg ud af flyvemaskinen efter en kort tur fra Etiopiens hovedstad Addis Ababa til den nordlige del af landet. I lufthavnen i byen Shire var et par hundrede lokale samlet for at tage imod de danske gæster. Mange var i flotte og farverige folkedragter og sang og dansede og spillede på tromme for den royale æresgæst.

Mary mødte flygtningepiger

Kronprinsesse Mary var begejstret for indledningen på en arbejdsdag med en lang og krævende felttur, hvor Mary og ministeren skulle møde flygtninge fra Eritrea, der lever i lejre i Tigray. Kronprinsessen besøgte blandt andet en skole med flygtningebørn og lokale etiopiske børn og unge. Mary talte længe med de unge piger om forholdene, som de kom fra og deres nuværende liv i lejren, hvor danske kræfter gør en stor indsats for at hjælpe.

Fantastisk udgave af BILLED-BLADET

Glæd dig til denne uges udgave af BILLED-BLADET med fantastisk reportage og interview med dronning Margrethe og kronprins Frederik i Argentina. Få også den store og festlige reportage fra Dansktopprisen med Birthe Kjær i hovedrollen og meget mere.

Læs mere om: