29. nov. 2018
Af af

Kronprinsesse Mary mødte små børn i Nairobis slumkvarter

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Den kenyanske hovedstad Nairobi fik fint dansk besøg, da kronprinsesse Mary deltog i et topmøde på et af byens fine hoteller. Efter mødet besøgte kronprinsessen byens største slumkvarter.

Kronprinsesse Mary var på dag to af sit arbejdsbesøg til Kenya en tur i hovedstaden Nairobi, hvor hun sammen med blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs deltog i et topmøde med fokus på kvinders rettigheder.

Fra mødet på et af byens fine hoteller, drog kronprinsessen direkte videre til Nairobis største slumkvarter Kibera, hvor hun havde fuld fokus på forhold for kvinder, børn og unge.

Kronprinsesse Mary kørte til Kibera

I Kibera-slumkvarteret bor 700.000 mennesker.

Over 50 procent af de voksne I slumkvarteret er arbejdsløse, og kun 20 procent af husstandene har adgang til elektricitet, bad og toilet.

Mange unge kvinder bor alene med deres små børn under kummerlige forhold.

Kronprinsesse Mary gik gennem de snævre gyder og snirklede gader i blikbydelen, hvor hun stødte på mange børn, som på trods af de triste rammer i Kibera virkede glade over at få besøg fra Danmark.

Mary besøgte græsrodsorganisation

Kronprinsesse Mary gik indenfor hos The Action Foundation, hvor hun mødte en gruppe helt særlige børn.

Stedet huser en græsrodsorganisation, som støtter børn og unge med handicap.

Hos Action Foundation satte kronprinsessen sig ned med flere af de små børn og lyttede samtidig til nogle af de kvinder, som driver stedet.

På vej væk fra stedet havde Mary igen fokus på kvarterers børn og unge, som stimlede sammen for at et glimt af Mary og resten af den danske delegation.

Læs mere om: