25. dec. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary nyder julen på Tasmanien

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Juleaften er muligvis overstået i Danmark, men i Australien,hvor kronprinsparret og deres børn holder jul, er der rigtig gang i den i dag første juledag.

Kronprinsesse Mary lader til at nyde den helt specielle familiefest på Tasmanien, hvor hendes søstre Patricia Bailey og Jane Stephens samt deres respektive familier bor.

Mary og Frederik og børnene prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent er på Tasmanien for at holde jul med deres australske familiemedlemmer, og julen Down Under når sit højdepunkt den 25. december om morgenen, når der skal gives pakkes ud.

Boxing Day

Det er sommer i Australien, og vejret er skønt som på en god skandinavisk julidag med over tyve grader. Derfor er der også mange tasmanere, der i dag går på stranden og nyder en svømmetur og noget godt at spise. Det kan sagtens tænkes, at også kronprinsfamilien og deres nære gør det i dag eller måske venter til i morgen den 26. december, Boxing Day, hvor de fleste børnefamilier i Australien nyder en barbeque-julefrokost nær vandet og følger starten på den traditionsrige kapsejlads Sydney-Hobart.

Kronprinsparrets og deres børn har allerede været meget på stranden, da de nød den første del af deres australske decemberferie i og omkring Sydney i Australien.

På shoppetur

Som optakt til den store jule-familiefest har kronprinsesse Mary sammen med sine børn og veninden Amber Petty været ude for at shoppe på det berømte Salamanca Market i Hobart. Det skriver Tasmanien-avisen The Mercury. På hyggeturen i Hobart var det en veloplagt og smilende Mary, der besøgte flere butikker og stande på markedet og i øvrigt havde masser af overskud til at hilse på de lokale, hvoraf flere helt tydeligt var gamle venner og bekendte.

Læs mere om: