Tirsdag, 15. januar 2013 - af af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary nyder at være tvillingemor

Kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
- Det er dejligt. Selvfølgelig kan der være lidt tryk på, når der er to på samme alder, siger kronprinsesse Mary om at være mor til tvillingerne.

Der er fart over feltet hjemme på Amalienborg med tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine på to år, fortalte en veloplagt kronprinsesse Mary, da hun deltog i Dansk og Australsk Tvillingregisters seminar på Syddansk Universitet i Odense.

Samtidig understregede hun, hvor meget hun nyder at være tvillingemor.

- Det er dejligt. Selvfølgelig kan der være lidt tryk på, når de er to på samme alder. Men det er et enormt privilegium at se, hvordan de to små udvikler sig, udfolder sig og det særlige forhold, de har sammen.

Kronprinsessen har netop sagt ja til at være protektor for Dansk og Australsk Tvillingregister, som hun roste til skyerne.

- Jeg er utrolig glad for at være protektor og at lære meget mere om det her emne i dag. Det gør mig meget stolt, fordi det her register bidrager med en kæmpestor viden.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Med til seminaret, der blev afholdt i forbindelse med det danske registers 60-års jubilæum, var også 150 fynske tvillingepar i alderen 18-90 år, der blev præsenteret for udvalgte forskningsresultater. Enkelte fik efterfølgende også mulighed for at tale med kronprinsessen om det at være tvilling.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden