24. apr. 2011
Af af Hanne Rask

Kronprinsesse Mary og Frederik på havnerundfart

Kronprins Frederik hjalp prins Christian i land. Bagefter var det Isabellas tur.
Kronprins Frederik hjalp prins Christian i land. Bagefter var det Isabellas tur.
Foto: Privat
Kronprinsparret tog deres ældste børn og australske gæster med på søndagssejltur i Københavns Havn.

Gæsterne til torsdagens dåbsreception på Amalienborg kom sejlende til slottet i havnerundfartens fine både. Prinsgemalen ankom også på dåbsdagen med prins Joachim, prins Nikolai og prins Felix i en motorbåd, der lagde til ved Amaliehaven. Kronprinsparret, prins Christian og prinsesse Isabella blev i første omgang snydt for bådturen. Efter tvillingernes dåb i Holmens Kirke kørte de nemlig i bil til Amalienborg og den officielle fotografering.

Da solen skinnede højt på himlen søndag, tog Mary og Frederik revanche og gav deres to ældste børn og et par af deres overnattende gæster på slottet en skøn sejltur i Københavns Havn. Motorbåden, de sejlede i, var den samme, som prinsgemalen manøvrerede fra Holmens Kirke gennem kanalerne og til Amaliehaven efter dåben.

Kronprinsparret havde matros og vagter med om bord, men der var selvfølgelig plads til flere. Ud over Christian og Isabella var Marys far, John Donaldson, fru Susan, Marys storesøster Trish og Marys nære veninde Amber Petty med på turen i det strålende søndagsvejr.

Mere om: