![https://imgix.billedbladet.dk/youtube_thumbnails/Yi4E5l1wl9E.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/youtube_thumbnails/Yi4E5l1wl9E.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Kronprinsesse Mary og Frederik skal på juletur til Letland
![Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-52156b.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Danmark er med til at markere og fejre, at Letland for 100 år siden erklærede sig som en selvstændig nation.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik rejser i den anledning til Letland efter at have modtaget en invitation fra den lettiske præsident Raimonds Vejonis. Besøget finder sted den 6. og 7. december i den smukt julepyntede by Riga.
Kronprinsparret på slotspladsen
I løbet af de to dage vil kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deltage i flere spændende begivenheder, som alle er den del af 100-års fejringen.
Kronprinsparret bliver modtaget af præsident Vejonis og hans kone Iveta på slotspladsen i hovedstaden Riga. Herefter er det planen, at de danske æresgæster skal deltage i en højtidelig ceremoni ved Letlands store frihedsmonument.
![https://imgix.billedbladet.dk/youtube_thumbnails/Yi4E5l1wl9E.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/youtube_thumbnails/Yi4E5l1wl9E.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Kronprinsesse Mary og Frederik på særlig rundvisning
Den anden dag vil der være fokus på kunst, design og historie. Kronprinsparret vil i løbet af dagen blandt andet blive præsenteret for Danmarks særlige bidrag til 100-års markeringen, som omfatter en arkitektkonkurrence.
Vindertegningerne kommer til at danne grundlag for, hvordan den tidligere skandinavisk tobaksfabrik i Riga skal ombygges til et nyt kulturhus. Som perfekt finale på besøget får kronprinsesse Mary og kronprins Frederik en særlig rundvisning på Letlands Nationalhistoriske museum.