16. sep. 2014
Af Jan Bergman

Kronprinsesse Mary og Frederik til Canada: Så travlt får de

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik til Canada
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Onsdag indleder kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deres program i Canada. Få hele programmet her.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik aflægger den 17. - 19. september 2014 officielt besøg i Canadas hovedstad Ottawa samt i Toronto for at stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød.

Se billederne:
Mary og Frederik viser kærligheden

Men inden da afholder kronprinsparret en reception med Canadas ambassadør i Danmark i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Det sker tirsdag den 9. september kl. 15.00.

Under besøget vil Kronprinsparret deltage i en række erhvervs- og kulturaktiviteter, som har til formål at styrke relationerne mellem Danmark og Canada samt partnerskaberne mellem danske og canadiske virksomheder.

Se billederne:
Marys mange frisurer 2014

Kronprinsparret skal blandt andet sætte fokus på samhandel inden for sundhed, fødevarer, arkitektur og grønt byggeri, samt design og mode. Omkring 80 danske virksomheder og organisationer deltager i eksportfremstødet. Kronprinsparret deltager desuden i en række seminarer og arrangementer inden for sundhedssektoren.

Også en af kronprinsesse Marys hjertesager får opmærksomhed, når kronprinsparret overværer et arrangement mod mobning på en lokal skole. Mobning er et af de helt store indsatsområder i Mary Fonden.

Se billederne:
Så dejlige er tvillingerne Vincent og Josephine

Det er ikke første gang, at kronprinsparret rejser til Canada sammen. Senest fulgtes de til De Olympiske Vinterlege i Vancouver i 2010, hvor kronprins Frederik for første gang var af sted som IOC-medlem.

Se det fyldige program for Canada-rejse her:

Onsdag den 17. september

Ottawa

Fælles program

Besøg ved National War Memorial of Canada

Kl. 09.15
Kronprinsparret bydes velkommen ved Minister of Veterans Affairs Julian Fantino. Under besøget vil the Central Band of the Canadian Armed Forces spille den danske og canadiske nationalsang. Kronprinsparret deltager under besøget i en kranselægning og skriver i gæstebog.

Sejltur på Ottawa River

Kl. 10.00
Kronprinsparret afsejler Ottawa i eldrevne vandtaxaer og sejler på Ottawa River til Canadian Museum of History, Quebec.

Besøg ved Canadian Museum of History

Kl. 10.15
Kronprinsparret får forevist museet, herunder loftsmaleriet ”Morning Star” og symbolerne i the Grand Hall, og præsenteres for de historiske relationer mellem Danmark og Canada.

Møde med Canadas Generalguvernør

Kl. 11.30
Kronprinsparret deltager i møde med Canadas Generalguvernør og frue i Rideau Hall, som har været den officielle bolig og arbejdsplads for generalguvernører siden 1867.

H.K.H. Kronprinsessens program

Rundbordsdiskussion om Skin Cancer Prevention

Kl. 14.00
Kronprinsessen overværer en rundbordsdiskussion omhandlende forebyggelse af hudkræft i Canada samt the LEO Foundation’s arbejde.

Fælles program

Besøg ved Centennial Public School med fokus på anti-mobning

Kl. 14.40
Kronprinsparret besøger den lokale skole Centennial Public School, som arbejder med et antimobbe-program. Under besøget vil Kronprinsparret tale med nogle af skolens elever.

Reception hos Danmarks ambassadør i Canada

Kl. 15.45
Ambassadør Niels Abrahamsen og frue er værter ved en reception for Kronprinsparret og repræsentanter fra erhvervsdelegationen.

Torsdag den 18. september

Toronto

Fælles program

Officiel åbning af det danske erhvervsfremstød i Canada

Kl. 09.20
Kronprinsparret deltager sammen med den danske Handels- og udviklingsminister i åbning af erhvervsfremstødet, hvor H.K.H. Kronprinsen vil holde tale. En kontrakt mellem danske og canadiske virksomheder vil efterfølgende blive underskrevet.

Åbning af ”Taste Trade Show – Danish food and beverages”

Kl. 10.15
Kronprinsparret deltager i ”TASTE Trade Show – Danish food and beverages”, hvor danske virksomheder får mulighed for at fremvise deres produkter for den canadiske fødevare- og detailbranche. Kronprinsparret besigtiger efterfølgende udstillinger ved de deltagende virksomheder.

H.K.H. Kronprinsessens program

Besøg ved ”Danish Style – Sneak Peak 2015”

Kl. 10.40
Kronprinsessen besøger udstillingen ”Danish Style – Sneak Peak 2015”, som giver danske virksomheder mulighed for at fremvise forårs- og sommerkollektionerne for 2015 for den canadiske modebranche. Under besøget vil Kronprinsessen få en rundvisning blandt de 26 danske udstillere.

H.K.H. Kronprinsens program

Besøg ved Canadian and Danish Design Collaboration

Kl. 10.45
Kronprinsen besøger “Canadian and Danish Design Collaboration”, hvor danske møbeldesign fremvises.

Construction Seminar

Kl. 11.15
Kronprinsen besøger sammen med den danske Handels- og udviklingsminister et seminar om bygningskonstruktion, hvor danske virksomheder præsenterer løsninger rettet mod større produktivitet og effektivitet i byggebranchen.

Fælles program

Overrækkelse af H.K.H. Prinsgemalens æresmedalje

Kl. 12.15
Kronprinsen overrækker H.K.H. Prinsgemalens æresmedalje.

Reception ved seminar ”Danish Innovation for Canadian Healthcare”

Kl. 13.30
Kronprinsparret deltager sammen med den danske Handels- og udviklingsminister i seminaret, som omhandler udfordringer i Danmark og Canada på sundhedsområdet, herunder øget gennemsnitslevealder og kroniske sygdomme. Under besøget vil Kronprinsparret hilse på de deltagende virksomheder. Seminaret finder sted i MaRS Discovery District, som er et samarbejdscenter for virksomheder, regeringer og forskningssektorer. MaRS Discovery District åbnede i 2005 og er et af verdens største innovationscentre.

Tanner Medico produktlancering

Kl. 14.10
Kronprinsparret deltager i Tanner Medico produktlancering, hvor et dansk medikament mod snorken præsenteres for det canadiske marked.

Åbning af seminar ”Diabetes Care – 90 years and beyond”

Kl. 14.25
Kronprinsparret er til stede ved åbningen af et seminar med virksomheden Novo Nordisk som vært. Seminaret har fokus på diabetes og markerer, at det er 90 år siden, at to canadiske forskere opdagede insulin på University of Toronto. Novo Nordisk har siden 1923 produceret insulin. Under besøget vil Kronprinsparret få fremvist The Insulin Wall, som illustrerer insulinens historie i Danmark og Canada.

Besøg ved Art Gallery of Ontario

Kl. 15.05
Kronprinsparret besøger Art Gallery of Ontario og får blandt andet fremvist ”Lawren Harris Gallery”. Den canadiske kunstner Lawren Harris var en del af kunstnergruppen Group of Seven, der beskæftigede sig med landskabsmotiver.

Åbning af ”A Story of Great Danish Icons”

Kl. 15.50
Kronprinsparret får fremvist showroom, hvor danske virksomheder udstiller dansk design med formålet at fremhæve dansk designs historie og særlige karakteristika.

Præsentation af Danish Active House

Kl. 16.25
Kronprinsen overværer sammen med den danske Handels- og udviklingsminister ceremonien, hvor Active House Alliance Canada Agreement underskrives. Aftalen har fokus på danske kompetencer inden for bæredygtige bygningsmiljøer i Canada samt det fremtidige samarbejde de to lande imellem.

Officiel middag

Kl. 19.30
Kronprinsparret deltager i anledning af det officielle besøg i middag på Royal Ontario Museum.

Fredag den 19. september

Toronto

Fællesprogram

Åbning af ”Danish Fashion and Food Week”

Kl. 09.30
Kronprinsparret forestår den officielle åbning af ”Danish Fashion and Food Week”, hvor danske virksomheder præsenterer produkter og etablerer forretningsforbindelser til Hudson Bay Company, som er Canadas største kæde af stormagasiner.

H.K.H. Kronprinsens program

Green Building og Sustainable seminar

Kl. 11.00
Kronprinsen er sammen med den danske Handels- og udviklingsminister til stede ved seminaret, hvor danske kompetencer inden for bæredygtigt byggeri og boligløsninger præsenteres for politiske beslutningstagere i Canada.

Produktlancering af ”Dråben”

Kl. 11.35
Kronprinsen er sammen med den danske Handels- og udviklingsminister til stede ved produktlanceringen af stolen ”Dråben”, som i dag produceres af møbelproducenten Fritz Hansen. Stolen blev oprindeligt designet af Arne Jacobsen til Royal SAS Hotellet i København.

H.K.H. Kronprinsessens program

Seminar om the Economic Burden of Mental Health

Kl. 11.35
Kronprinsessen deltager ved seminaret, som omhandler mental sundhed og henvender sig til canadisk erhvervsliv, industri og regering. Under besøget vil en hensigtsaftale blive underskrevet.

Fælles program

Frokost ved The Rotary Club of Toronto

Kl. 12.15
The Rotary Club of Toronto er vært ved en frokost, hvor der vil være fokus på den danske organisation Specialisternes arbejde. Specialisterne arbejder for at gøre det muligt for mennesker med autisme at komme i arbejde. Organisationen arbejder i 12 lande, hvoraf Canada netop er blevet nyt samarbejdsland.

VisitDenmark seminar

Kl. 13.25
Kronprinsparret deltager ved seminar afholdt af VisitDenmark. Seminaret omhandler fremme af turisme i Danmark. Ved seminaret vil der være billedlotteri, hvor Kronprinsparret overrækker en pris til vinderen.

Besøg ved Pan American Games

Kl. 14.35
Under besøget vil Kronprinsparret overvære en testkamp i syvmandsfodbold for spastisk lammede på Pan Am Fields, University of Toronto. The Pan American Games er verdens tredjestørste internationale multi-sportsstævne, som afholdes hvert fjerde år. I 2015 vil Toronto være værtsby for stævnet.

Sportsaktiviteter for kørestolsbrugere

Kl. 15.20
Under besøget præsenteres Kronprinsparret for El-Hockey, som er en ny sport i Canada. Kronprinsparret får historien bag den særlige stol, som bruges i sportsgrenen, og sætter efterfølgende en kamp i gang mellem to hold i El-Hockey.

Åbning af udstillingen ”Contemporary Danish Architecture”

Kl. 15.45
Kronprinsparret forestår den officielle åbning af udstillingen, hvor fem danske arkitekter har udforsket forskellige temaer, der blandt andet inkluderer byudvikling.

Middag

Kl. 19.00
Kronprinsparret deltager i middag med repræsentanter fra Danish Subsidiaries and network of Danish Honorary Consuls in Canada.

Visning af den danske westernfilm ”The Salvation”

Kl. 20.50
Kronprinsparret overværer westernfilmen ”The Salvation” af den danske instruktør Kristian Levring i biografen TIFF Bell Lightbox.

Herunder: Se de herlge billeder med kronprinsparrets lykkelige bryllupsdag...

Læs mere om: