9. dec. 2012
Af af Ulrik Ulriksen, BILLED-BLADET i Beijing

Kronprinsesse Mary og Frederik til festlig julefrokost i Beijing

Kronprinsesse Mary Beijing
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i julestemning i Beijing.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET i Beijing
Rejsen går hjemad for kronprinsparret, men inden havde de en festlig afslutning i Beijing.

Kronprinsparret har midt i det travle program i Beijing i Kina også fået tid til at hygge sig med venner og forretningsforbindelser.

Da de besøgte den danske ambassade, var der således både tid til, på en helt officiel måde, at introducere mejerigiganten Arlas produkter for de mange kinesiske gæster, og derefter hygge lidt mere uformelt med det danske ambassadørpar, samt en håndfuld gæster - både kinesiske og danske.

Ved det officielle Arla-arrangement skålede kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med både hinanden og Arlas kinesiske venner. Der blev skålet med iskold mælk i glassene, og kronprinsparret snuppede sig en ordentlig slurk af den hvide og kernesunde drik.

Senere blev det hele lidt mere afslappet til ambassadefesten midt i Beijing, og mælken i glassene blev skiftet ud med varm, velsmagende gløgg, risengrød og æbleskiver, efter en dejlig frokostbuffet med dansk-kinesiske lækkerier var blevet nydt.

Med gløgg i glassene blev der grinet og hygget lidt ekstra til den hyggelige, royale julefrokost på Danmarks ambassade i Kina. Og det var i høj grad en veloplagt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, der sørgede for den gode stemning.

Se vores video med spændende nyt fra kronprinsparrets sidste dag i Beijing:

Læs mere om: