Kronprinsesse Mary og Frederik vakte jubel i Ungarn
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik landede fredag formiddag i Ungarns hovedstad Budapest, hvor de var på plads for at kaste glans over byens forårsfestival.
Mary og Frederik indledte dagen på Ludwig Museet, hvor de blev modtaget af ungarske VIP'er og børn i nationaldragter.
Modtagelsen var varm og festlig, og kronprinsparret vakte jubel hos de små hjertevarme ungarere.
Efter åbningen af en udstilling på museet drog Mary og Frederik videre. Ungarns præsident havde inviteret dem til te på Sandor Paladset.
Efter te hos præsidenten skyndte kronprinsparret sig hjem på hotellet for at skifte til galla-dress i anledning af aftenens gallaforestilling i Budapest Operaen.
Galla-aftenen blev behørigt afsluttet med en reception, hvor Mary og Frederik hyggede med danske balletdansere og ungarske kunstnere.
Alle var begejstrede for at møde kronprinsparret, der havde en fest i Budapest.