12. nov. 2009
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Mary og Frederik vil ikke på Facebook

Kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I modsætning til Norges kronprinspar, vil Frederik og Mary ikke på nuværende tidspunkt anvende Facebook.

Tidligere på ugen skrev vi her på billedbladet.dk, at Norges kronprinspar var gået på Facebook (link fjernet), og i løbet af få dage, har kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon fået mere end 12.000 Facebook-tilhængere.

Anderledes ser det ud for det danske kongehus, hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik endnu ikke er på det populære sociale netværk.

Ifølge kongehusets kommunikationschef sker det heller ikke, i den nærmeste fremtid.

- Vi overvejer løbende, hvor vi ønsker at være til stede, og Facebook er lige nu ikke et af stederne, siger kongehusets kommunikationschef Lene Balleby til ekstrabladet.dk.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon er ligeledes også på Twitter og høster i den forbindelse stor ros blandt kommunikations-eksperter.

Heller ikke på Twitter kommer vi danskere foreløbigt til at opleve Danmarks kronprinspar oplyser Lene Balleby.

- Vi har ingen aktuelle planer om at være til stede på hverken Facebook eller Twitter.

Udmeldingen fra kommunikationschefen Lene Balleby kommer sikkert som en skuffelse for mange danskere, for hvem kunne ikke ønske sig at blive Facebook-ven med kronprinsesse Mary, eller Frederik.

Læs mere om: