Kronprinsesse Mary og Frederiks bolig får et særligt blomsterrum
Hvornår har du sidst været hjemme hos nogen, der har et sølvpudserum - eller et særligt blomsterrum? Sådan nogle rum får kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, når de flytter ind i den 4500 kvadratmeter store bolig på Amalienborg senere på året - og det slutter ikke med det!
Udover sølvpudserummet og blomsterrummet vil kronprinsparret kunne disponere over en taffelsal, et anrettergemak, en riddersal og et politirum. Det sidste ville de fleste nok helst slippe for derhjemme.
Derudover bliver der også bygget handicaptoiletter i boligen. Meget af toilet- og badeudstyret er fra den internationale designer Philippe Starck - herunder både vandhaner, håndbrusere og bruseholdere. Det skriver BT med henvisning til dokumenter fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.