6. aug. 2016
Af af Ulrik Ulriksen i Rio de Janeiro

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik besøgte stjernerne i OL-Landsbyen

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprinsparret nød at være på besøg i OL-landsbyen i Brasilien, hvor de mødte nogle af de danske og australske atleter, som skal på medaljejagt.
Traditionen tro har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøgt Den Olympiske Landsby, hvor de mange danske sportsstjerner bor under OL i Rio de Janeiro. Kronprinsparret ankom til OL-landsbyen fredag formiddag lokal tid, og de næste to en halv time hyggede de sig med de danske atleter.

Besøgte danske og australske atleter

Der blev blandt andet tid til rundvisning hos sportsfolkene, der bor i lejligheder i byen. Mary og Frederik stillede også op til et holdfoto med atleterne. Det var i øvrigt ikke kun danskerne, som kronprinsparret var på besøg hos. Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sørgede også for at komme en tur over til de australske sportsfolk, der var meget begejstrede for at få besøg af Mary fra Tasmanien.

Mary fik en gave

Kronprinsessen fik en gave af Australiens hold, inden hun glad forlod OL-landsbyen sammen med kronprins Frederik. På vej ud af OL-landsbyen var kronprinsparret i godt humør efter de hyggelige timer i selskab med nogle af de profiler, der skal kæmpe for at få medaljer til Danmark. Især kronprinsen gav udtryk for, at han syntes, at danskerne virkede til at være i absolut topform. – Det var godt at se de danske atleter, sagde kronprins Frederik.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Marys smukke smil

GALLERI: Kronprinsesse Marys smukke smil (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: