30. dec. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er hjemme igen efter skøn ferie i Australien

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/10.9185253b.jpg
Foto: Allover Press
Efter et par dejlige uger i Australien sammen med familie og venner er kronprinsparret og deres fire børn nu hjemme i Danmark igen.

Der er liv og glade dage i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, efter at kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt deres fire børn er vendt hjem ovenpå en vel overstået ferie til Australien.

Mary og Frederik nåede sammen med prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent at få små tre uger med sol og lune temperaturer i landet Down Under. Selvom vejret er en smule trist i København i disse dage, så kan kronprinsfamilien fra deres palæ nyde udsigten til slotspladsen, hvor der er fuld gang i forberedelserne til Nytårsaften.

Arbejdshold fra DR og TV2 er ved at gøre klar til de vigtige direkte transmissioner fra Amalienborg på årets sidste dag.

Mary og Frederik har ladet batterierne op

Kronprinsparret og børnene har sandsynligvis fået fyldt energi-batterierne godt op efter de forrygende dage i Australien sammen med gode venner og Marys søskende samt deres familier.

Mary og Frederik indledte sammen med Christian, Isabella, Josphine og Vincent den australske decemberferie med nogle dage i og omkring storbyen Sydney på fastlandet. Her hyggede familien sig ifølge lokale medier med blandt andet at sejle og gå på stranden.

Dejlige dage på Tasmanien

Et par dage før juleaften fløj kronprinsfamilien ifølge den australske avis The Mercury fra Sydney til Hobart på Tasmanien, hvor de blev modtaget med åbne arme af kronprinsesse Marys søstre Jane og Patricia.

I løbet af juledagene på Tasmanien hyggede de royale feriegæster fra Danmark sig med at shoppe, tage på sightseeing og køre ture til stranden.

Søndag er det så nytår og tid til traditioner. Nyd de skønne billeder af alle kronprinsesse Marys forrygende flotte gallakreationer i galleriet herunder:

GALLERI: Kronprinsesse Marys nytårskjoler (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: