1. feb. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i Tivoli på helt særlig dag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-26876.jpg
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Kronprinsparret kaster på en privat festdag i den kongelige familie glans over Danmarks Indsamlingen.

Danmarks Indsamlingen får fint besøg, når den på lørdag den 6. februar løber af stablen i Tivolis Koncertsal, hvorfra det direkte TV-show transmitteres. Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik kaster glans over showet og hele indsamlingen ved at være til stede i Tivoli, hvor DR-værterne Ulla Essendrop og Lise Rønne styrer velgørenhedsslagets gang.

I TV på Maries 40 års dag

For kronprinsparret og kongehuset er det en helt særlig dag, fordi den 10. udgave af den store nationale indsamling naturligvis betyder meget, men også fordi det er prinsesse Maries 40 års fødselsdag denne dag og altså en royal festdag af de helt særlige.

Projekter i Benin og Uganda

Årets hovedtema for indsamlingen er fattigdom og bekæmpelse af de problemer, ekstrem fattigdom medfører globalt set. Der skal samles ind til projekter i forskellige lande, hvor problemet er særlig udtalt. Blandt projekterne, som danskerne kan samle ind til, er hjælp til Sydsudans flygtninge, iværksætterstøtte i Benin og uddannelseshjælp til unge i Uganda.

Gravid til show

Kronprinsparret har lige siden den første Danmarks Indsamling i 2007 deltaget aktivt i projektet med at samle ind. LÆS MERE: Danmarks Indsamling gav trecifret millionbeløb De fleste af årene har kronprinsessen og kroprinsen været til stede som æresgæster ved det store TV-show, som altid er kulminationen på indsamlingen. I 2007 var det en højgravid kronprinsesse, der med en lille Isabella i maven, sad på forreste række til showet. Også sidste år var kronprinsesse Mary sammen med kronprins Frederik til stede ved det store show, der blev afviklet i Terminal 2 i Nordhavn.

Kongelige indslag

Flere af årene har kronprinsparret leveret TV-indslag fra deres rejser i udlandet, hvor de har forsøgt at stille skarpt på problemer af humanitær art i hårdt prøvede lande som Myanmar, Mozambique og Etiopien. Penge fra kronprins Frederik og kronprinsesse Marys fond samt fra dronning Margrethe og prinsgemalens fond har desuden gjort en forskel i løbet af årene med Danmarks Indsamlingen.

Læs mere om: