Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik så på butikker i München
Det var et stramt program, kronprinsparret skulle gennemføre i Bayerns hovedstad München.
Et program der bød på slotsbesøg, sundhedsseminar og en tur til byens store shopping-kvarter, hvor et par nye danske butikker er skudt i vejret.
Kronprinsesse Mary åbnede både en Ecco- og en Georg Jensen-butik.
Kronprinsparret gav deres opmærksomhed
Hos Ecco var der gang i gågaden med masser af glade mennesker udenfor.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sørgede for at give de fleste lidt royal opmærksomhed.
Indenfor klippede kronprinsessen snoren til den nye danske skobutik.
Kronprinsparret fik rundvisning
Derefter fortsatte den danske delegation anført af den kongelige duo til en Georg Jensen-butik.
Her fik kronprinsesse Mary og kronprins Frederik en rundvisning og et glas champagne rosé, før de kørte hjem til det fornemme hotel Bayrischer Hof, hvor de bor i Royal suite under deres halvandet døgn i Bayerns flotte hovedstad.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom med stil til slot i München