Lørdag, 14. juli 2012 - af af Karina Didriksen

Kronprinsesse Mary om Frederik: Han er ikke gal

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Da kronprinsessen var til premiere på ”En kongelig affære”, fik hun sig en snak med instruktøren Nikolaj Arcel

Da filmen "En kongelig affære" havde gallapremiere i København, sad kronprinsesse Mary på en af stolerækkerne. Nu har filmen så haft premiere i hendes hjemland, Australien, og derfor har avisen The West, ifølge BT, interviewet filmens instruktør, Nikolaj Arcel.

- Jeg kunne høre hende le og endda snøfte ind imellem, siger Nikolaj Arcel, der sad ved siden af Mary i biografen.

Den anmelderroste film handler om engelske Caroline Mathilde, der i slutningen af 1760'erne gifter sig med den lettere vanvittige kong Christian VII, der vælter sig i druk og damer.

Da Danmarks kommende konge, kronprins Frederik, også fandt sin hustru i udlandet, fik kronprinsesse Mary flere bemærkninger, efter hun havde set filmen.

- Hun (Mary, red.) fortalte mig, at hun nød filmen meget, men at folk blev ved at komme hen til hende og spørge, om hun kunne identificere sig med Caroline. Det undrede hende en smule, eftersom Caroline kom fra England - og i øvrigt giftede sig med en gal mand, siger Nikolaj Arcel i interviewet i The West.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden