11. apr. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary på lederkursus i Boston

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Harvard Kennedy School har haft besøg af kronprinsesse Mary. Den royale profil var på et lederkursus for medlemmer af et unikt netværk, der har fokus på verdens humanitære problemer.

Kronprinsesse Mary går højt op i personlig udvikling og i hele tiden at dygtiggøre sig på de områder, hun arbejder med. Derfor har hun netop gennemført en helt særlig tur til USA.

På kursusbænken i Boston

En tur der indledtes sidst i marts og gik til storbyen Boston, hvor hun i sin egenskab af Young Global Leader på universitetet Harvard fulgte et helt særligt kursus med overskriften ”Global Leadership and Public Policy for the 21st Century”.

Kurset løb fra 28. marts til 8. april.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Mette-Marit har også været på Harvard

Kronprinsessen blev i 2012 udnævnt som Young Global Leader og indtrådte dermed i et globalt fællesskab af førende unge ledere. Også Norges kronprinsesse Mette-Marit er i øvrigt et prominent navn i organisationen og har været på lederkursus på Harvard.

For kronprinsesse Mary skete udnævnelsen som Young Global Leader på baggrund af hendes arbejde inden for det sociale område. Særligt etableringen af Mary Fonden har været bemærkelsesværdig og har givet den danske kronprinsesse internationale plusser i den kongelige karakterbog.

Unikt netværk

Mary er nu langsomt, men sikkert blandt andet via det overståede kursus på Harvard ved at etablere sig som en del af et unikt netværk af mennesker, der kan bidrage til at løse nogle af klodens humanitære udfordringer.

Frederik på Harvard i 1990’erne

Kronprins Frederik har i øvrigt i 1990’erne selv gået på Harvard University.

- Harvard Kennedy School må regnes som en af verdens bedste lederuddannelser, hvis ikke den bedste, sagde kronprins Frederik for et par år siden i forbindelse med bogen ”Hemmeligheden bag Harvard”.

Læs om kronprinsens Harvard-legatfest på Amalienborg

Læs mere om: