Kronprinsesse Mary på scenen med kendt professor

Se også:

På en stor aften var kronprinsesse Mary i en af hovedrollerne på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor der var stor prisfest. Mary var på scenen med en af Danmarks mest karismatiske professorer.

Kronprinsesse Mary kastede glans over festmiddag på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor hun også gik på scenen og forestod overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2021.

Kronprinsesse Mary i gavehumør

Carlsbergfondets Forskningspriser 2021 blev givet til professor i fortidig DNA Eske Willerslev og professor i selvbiografisk hukommelse Dorthe Berntsen.

Det var kronprinsessen, der sammen med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher overrakte priserne på Ny Carlsberg Glyptotek.

Fantastiske professorer

Professor på Københavns Universitet og University of Cambridge Eske Willerslev modtager prisen for sin årelange, banebrydende forskning i fortidens planter, dyr, mikroorganismer og mennesker samt deres evolution og interaktion i tid og sted.

Professor på Aarhus Universitet Dorthe Berntsen modtager prisen for sin enestående forskning i menneskets evne til at erindre oplevelser i den personlige fortid samt forestille sig mulige begivenheder i den personlige fremtid.

Med prisen følger 1 million kroner. Heraf øremærkes 750.000 kroner til forskningsaktiviteter, mens 250.000 kroner er en personlig hædersgave.

Eske i topform

På scenen var Mary veloplagt, og det var prismodtagerne så sandelig også.

Især karismatiske Eske Willerslev var i festligt humør, da han takkede kronprinsessen for den fornemme forskningspris.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden