13. feb. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary protektor for vigtig konference

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-392716.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kongressen EMS2016 får kronprinsessen som protektor. Kongressen afholdes i maj i København og har en meget vigtig målsætning.

Kronprinsesse Mary har sagt ja til at blive protektor for kongressen EMS2016, som er den allerførste europæiske udgave af den såkaldte Emergency Medical Services kongres.

Kongressen afholdes på Tivoli Hotel og Kongrescenter i København fra den 30. maj til den 1. juni og har til formål at sørge for markant forbedring af omsorgen for akutte patienter.

Kronprinsesse Mary vil ifølge planen deltage i åbningen af kongressen, hvor hun vil møde forskere , sundhedspersonale og talrige administrative personer.

I løbet af mødedagene vil der blive sat fokus på at ændre og forbedre arbejdsmetoderne i det akutte sundhedsvæsen.

Samtidig vil man kunne bruge EMS2016-kongressen som en effektiv platform til at udbrede borgernes kendskab til livreddende indsats som for eksempel hjertemassage.

LÆS MERE: Kronprinsesse Mary inviterede indenfor på Amalienborg

Kronprinsesse Mary kan se frem til begivenhedsrig maj

Kronprinsesse Mary får en ganske travl maj måned, idet hun umiddelbart før EMS2016-kongressen på Tivoli Hotellet er protektor og aktiv deltager i verdens største kvindekonference Women Deliver, som fra 16. til 19. maj i Bella Center i København.

Mary skal holde åbningstalen ved Women deliver-konferencen samt deltage i flere møder og overvære paneldiskusioner i løbet af den store konference, som hun i denne tid forbereder sig godt til sammen med de mange andre danske profiler.

Heriblandt udenrigsminister Kristian Jensen og minister for ligestilling Ellen Trane Nørby.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Læs mere om: