23. maj. 2012
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary ramte plet i Sverige

Kronprinsesse Mary var et fantastisk skue ved prinsesse Eselles dåb i Slottskyrkan.
Kronprinsesse Mary var et fantastisk skue ved prinsesse Eselles dåb i Slottskyrkan. Hatten havde Mary på for første gang til fyrtsinde Charlene og fyrst Alberts bryllup i Monaco i juli 2011.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Danmarks stilsikre kronprinsesse Mary har gjort det igen.

Svenske og internationale mode-eksperter er ikke i tvivl. Kronprinsesse Mary var den absolutte topscorer på grund af sin elegante stil til prinsesse Estelles dåb i Stockholm. Især i Sverige er man vilde med Danmarks kronprinsesse.

I de store aviser Expressen og Aftonbladet er mode-anmelderne helt oppe at ringe og giver Mary maksimumpoint.

- Kronprinsesse Mary rammer som sædvanligt plet, når det gælder tøjstilen, skriver Expressen.

- Dagens store modevinder. Der findes ingen i de europæiske kongehuse, som klæder sig bedre end Mary af Danmark, skriver Aftonbladet.

Mary var en af fem faddere til prinsesse Estelle og bar til dåben i Slottskyrkan en svagt mønstret guldmetallic-farvet kjole under en moderne hvid jakke.

- Desuden havde hun en Chanel-taske og matchende sko. Der var delte meninger om Marys hovedbeklædning, men i Sverige var de vilde med den. Den lækre hat er kronen på værket, skriver Expressen, mens Aftonbladet kalder den for "spektakulær".

Læs mere om: