4. dec. 2015
Af Ulrik Ulriksen
Kronprinsesse Mary sender særlig julehilsen
Kronprinsesse Mary.
Foto: Keld Navntoft/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary ser tilbage på 2015 og sender en personlig jule-og nytårshilsen.
Der er ingen tvivl om, at arbejdet i Mary Fonden betyder meget for kronprinsessen. Det skinner helt tydeligt igennem i hver eneste linje i den årsberetning, hun netop har udsendt med en helt særlig jule- og nytårshilsen som den perfekte afslutning på skrivelsen under overskriften ”Året der gik – 2015”.
Ensomhed kan være farligt
Kronprinsesse Mary fortæller i sit årsbrev om aktiviteterne og fokusområderne i Mary Fondens mange projekter. Hun fortæller blandt andet om betydningen af at indgå i et fællesskab af en eller anden art. "I fællesskabet er vi noget for nogen, og nogen er noget for os, lyder det fra Mary", der fortsætter: "Men ikke alle har adgang til fællesskabet, og når man står udenfor, står man meget alene – det kan føles, som om man bliver helt usynlig og uden funktion. Ikke at være noget for nogen betyder afsavn, manglende livskvalitet og i sidste ende også dårligere helbred", skriver kronprinsessen, som sammen med sine kolleger og tilknyttede eksperter i Mary Fonden igen i 2015 har brugt mange ressourcer på at gøre en indsats for de mange mennesker, der oplever mobning, ensomhed og vold i hjemmet. VIDEO: Kronprinsesse Mary og prinsesse Marie var alene til fest på Fredensborg Slot Den royale skribent understreger, at man også sætter fokus på emnet ensomhed næste år.