20. jul. 2011
Af af Trine Larsen

Kronprinsesse Mary slået på den røde løber

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars Laursen
Den danske kronprinsesse blev nummer to i en afstemning om Albert og Charlenes mest elegante bryllupsgæst.

Kronprinsesse Mary kan normalt få såvel publikum som modejournalister verden over til at gispe af beundring, når hun viser sig i officielle sammenhænge på den røde løber. Således også til fyrstebrylluppet i Monaco, hvor kronprinsessen fik stor anerkendelse for sit tøjvalg.

Til brylluppet hos fyrst Albert og Charlene havde Mary nemlig valgt en turkis Prada-kjole med bindeeffekt i taljen og lyse ruskindssko med peep-toe fra samme firma, der matchede hendes blomstersmykkede hat. Men for én gangs skyld må Mary se sig slået på den røde løber.

Det britiske magasin Hello, hvis læsere ellers år efter år har kåret Mary til verdens bedst klædte prinsesse, har også lavet en undersøgelse af bryllupsgæsternes påklædning til sommerbrylluppet i lilleputstaten ved Middelhavet.

Her løber den marrokanske konges niece, 23-årige prinsesse Lalla Soukaina, med førstepladsen som den mest elegante. Den unge, smukke og samtidig bagavede, mørkhårede prinsesse, der arbejder med kommunikation for det franske TV-selskab TF1 i Paris, klæder sig ofte i Chanel, Dior, Gaultier og Prada, men til brylluppet i Monaco havde hun valgt en traditionel marrokansk beklædning, en lang kaftan i lys rosa silke overstrøet med perler og sten, og dén er læserne faldet for.

At kronprinsesse Mary kommer på andenpladsen, er bestemt en cadeau, for med 3.500 gæster og godt 40 kongelige på plads til det celebre bryllup var konkurrencen hård.

På tredjepladsen som brylluppet mest elegante kvinde ligger vinderens mor, prinsesse Laila Meryem, der er søster til Marokkos nuværende konge, Mohammed VI.

Kongens søster havde ligesom sin datter valgt en kaftan, hendes var dog i silke med lyserøde og gule blomster lavet af sten og pailletter og dertil lyse plateau-silke-sko til at fuldende indtrykket.

Læs mere om: