22. maj. 2021
Af Christinna Braun

Kronprinsesse Mary som fotograf: Se hendes smukke fotografi

Kronprinsesse Mary. Arkivfoto. 
Kronprinsesse Mary. Arkivfoto.
Foto: Hanne Juul
I forbindelse med sit nye projekt har kronprinsesse Mary delt et dejligt billede, hun selv har taget.

Kronprinsesse Mary er dygtig til at tage billeder, og hun agerer ofte fotograf, når der skal tages billeder af kronprinsparrets dejlige firkløver.

Nu er kronprinsesse Mary igen på banen som fotograf, men i en lidt anden sammenhæng.

Sammen med Verdensnaturfonden WWF, hvor hun er præsident, har hun lavet et nyt projekt ”Sammen for naturen”, hvor de ønsker at sætte fokus på Danmarks vilde natur.

Beder danskerne om hjælp

Projektet går ud på, at de danskere, der har lyst, kan dele deres egne naturoplevelser på Instagram med hashtagget #ForNaturenWWF.

Dette har kronprinsesse Mary naturligvis også gjort, og hendes smukke billede er blevet delt på det danske kongehus’ Instagramprofil, som BILLED-BLADET har lov til at dele fra.

- De næsten selvlysende blade på nyudsprungne bøgetræer har jeg været betaget af siden mit første forår i Danmark, skriver kronprinsesse Mary til det naturskønne billede.

I forbindelse med den nye kampagne delte kongehuset også et nyt billede af kronprinsesse Mary. Det kan du se i linket herunder.

Læs mere om: