Kronprinsesse Mary stod klar med guldet

De danske guldpiger i svømning fik hængt EM-medaljerne om halsen af deres egen kronprinsesse Mary.
Taget på Jyske Bank Boxen i Herning var tæt på at lette, mens Pernille Blume, Kelly Riber Rasmussen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen svømmede på livet løs, og med tiden 1.37.04 satte de ny verdensrekord i 4x50 meter fri.
Fra bassinkanten fulgte kronprinsesse Mary levende med i den dramatiske dyst, som de danske piger vandt med det yderste af neglene.
Det imponerende resultat blev belønnet med, at en begejstret kronprinsesse Mary stillede sig op mellem pigerne på sejrsskamlen i sit rød/hvide dress, og igen brød jublen løs blandt publikum.