28. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Kronprinsesse Mary strålede til festmiddag i Indien: Her har du set hendes kjole før

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary imponerede under Grand Dinner i en kjole, hun har båret før.

Kronprinsparret deltog mandag i Grand Dinner under deres officielle besøg i Indien.

Festmiddagen blev afholdt for at fejre de diplomatiske relationer mellem Danmark og Indien, og kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var aftenens æresgæster i den særlige anledning.

Kronprinsesse Mary repræsenterede Danmark på smukkeste vis i en kjole designet af Søren Le Schmidt.

Kronprinsparret til Grand Dinner.
Kronprinsparret til Grand Dinner.
Foto: Hanne Juul

Men faktisk er det ikke første gang, at kronprinsessen bærer den udsøgte kjole, der er kreeret af den danske topdesigner.

Også under Kronprinsparrets Priser 2019 havde Mary den flotte kjole på. Her var den stylet med andre øreringe og en anden frisure. Under den fornemme festmiddag i New Delhi bar kronprinsessen en gajra i håret for at ære den indiske kultur. Blomsterkransen bæres ofte af indiske kvinder ved festlige begivenheder, såsom gårsdagens arrangement.

Kronprinsesse Mary til Kronprinsparrets priser 2019.
Kronprinsesse Mary til Kronprinsparrets priser 2019.
Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Mary bar også kjolen, da hun i juni 2022 deltog i åbningsmiddagen på Det Nye Nationalmuseum i Oslo.

Under det store arrangement så kronprinsessen igen udsøgt ud i designet, som hun tydeligvis har kastet sin kærlighed over. Her var den stylet med et smukt bælte, som viser, at kjolen kan tilpasses enhver festlig lejlighed.

Kronprinsesse Mary til åbningsmiddagen for Det Nye Nationalmuseum i Oslo i 2022.
Kronprinsesse Mary til åbningsmiddagen for Det Nye Nationalmuseum i Oslo i 2022.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: