30. okt. 2012
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary til julefest

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary med årets julemærke i baggrunden.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Danmarks kronprinsesse fik en forsmag på den nært forekommende juletid, da hun mandag deltog ved Årets Julemærke-afsløring.

Kronprinsesse Mary tog så småt hul på årets julefestligheder, da hun på Københavns Rådhus var med til at præsentere Årets Julemærke, som multikunstneren Carl Quist-Møller står bag.

Kroprinsesse Mary var veloplagt og sørgede sammen med Quist-Møller for at gøre præsentationen festlig og hyggelig. Der var også flere børn fra landets Julemærkehjem på scenen.

Tre af børnene Selma, Oliver og Louise fortalte deres egen historie om et vellykket ophold på et Julemærkehjem. Et ophold, der givet dem livsglæden tilbage og i øvrigt fyldt dem med en masse selvtillid.

Efter deres historier var blevet fortalt på en måde, som gik lige i hjertet på Mary og de andre tilhørere i rådhussalen, gik et par andre Julemærke-børn på scenen og sang en sang om at have det svært og at arbejde hårdt for at blive glad igen. Også den sang så ud til at røre kronprinsessen helt inde i det inderste af hjertet.

På vej hjem udtrykte Mary til BILLED-BLADET en stor glæde over at have taget hul på julens hygge ved at præsentere dette års Julemærke.

Læs mere om: