29. aug. 2022
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary til prisfest: Dansk sangklassiker skabte magisk stemning

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary lyttede til en skøn dansk sangklassiker, da hun mandag eftermiddag var med til at hylde nogle af de dygtigste og mest inspirerende undervisere på landets videregående uddannelser ved en stor ceremoni på Nationalmuseet i København.

Kronprinsesse Mary uddelte mandag eftermiddag Undervisningsprisen 2022 på Nationalmuseet sammen med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

De syv priser gik til nogle af de dygtigste og mest inspirerende undervisere på landets videregående uddannelser.

Undervejs kunne kronprinsesse Mary sammen med resten af salen nyde dejlig musik fra Copenhagen Jazz Ensemble, der blandt andet spillede en meget kendt og elsket dansk sang.

Se videoen fra prisuddelingen, hvor du kan høre den dejlige sangklassiker og se kronprinsesse Mary i flot stil, i toppen af artiklen.

Passioneret og nærværende

De syv prisvindere bliver blandt andet fremhævet af juryen for deres faglige passion, deres nærvær i undervisningen og deres gode relation til de studerende.

Årets syv prisvindere er:

  • Bente Kiens, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet
  • Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet
  • Jeppe Moritz Led, lektor, datamatiker og softwareudvikling på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg
  • Kjeld Vindum, lektor i arkitektur på Det Kongelige Akademi
  • Kresten Jacob Wium Petersen, lektor i organisation, ledelse og skibsoperation på Marstal Navigationsskole
  • Rasmus Otvald Jensen, adjunkt, natur- og kulturformidling ved Professionshøjskolen UCN i Hjørring
  • Sofia Rontini, lektor, engelsk og praktik ved UC Syd i Esbjerg

Særlig hyldest

Undervisningsprisen er en særlig hyldest til undervisere på de videregående uddannelser, og en præmie på 500.000 kr. følger med til hver af prismodtagerne.

300.000 kr. går til at understøtte undervisningsmiljøet på undervisernes uddannelsesinstitution, og de resterende 200.000 kr. er en personlig hæderspris.

Det er ledelserne med hjælp fra studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, der indstiller kandidater til det relevante rektorkollegium.

Læs mere om: