30. apr. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Kronprinsesse Mary til særligt jubilæum: Ankom i flot stil

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary ankommer til Vor Frue Kirke i anledning af festgudstjeneste
Video: Laura Dalgård Hansen
Kronprinsesse Mary er tilbage i arbejdstøjet, efter hun for kort tid siden vendte hjem fra en arbejdsrejse til Vanuatu, Fiji og Australien.

Kronprinsesse Mary har haft en travl og begivenhedsrig uge, fordi hun i forbindelse med en arbejdsrejse har besøgt både Vanuatu, Fiji og Australien. Det helt store emne på dagsordenen var klimaforandringerne.

Lørdag vendte kronprinsessen atter hjem til Danmark efter en spændende rejse, og selv om mange nok ville foretrække af få sovet ud og stille og roligt vænne sig til tidsforskellen, så var Mary allerede søndag formiddag i arbejdstøjet igen.

Her deltog hun nemlig i en festgudstjeneste i Vor Frue Kirke i forbindelse med, at det i år er 75 år siden, at det blev muligt for folkekirken at ordinere kvindelige præster, og eventuelt jetlag var ikke noget, som kronprinsesse Mary lod sig mærke med ved.

Hun ankom storsmilende til Vor Frue Kirke kort før klokken 10.00 iført en elegant hvid, knælang kjole med bindebånd i taljen.

Håret var elegant opsat, og til kjolen havde kronprinsessen parret både hårbånd, stilletter og en clutch-taske i en smuk cremefarve.

Ved ankomsten fik hun desuden overrakt en smuk buket i hvide og lilla nuancer, som hun tog med sig ind i kirken.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary er ankommet til festgudstjeneste i Vor Frue Kirke
Kronprinsesse Mary er ankommet til festgudstjeneste i Vor Frue Kirke
Foto: Lars H. Laursen

Kronprinsessens Marys næste opgave foregår ifølge den kongelige kalender på tirsdag den 2. maj, hvor hun deltager i ”The Womenomics Nordic DE&I Conference” på Østre Gasværk Teater i København.

Se videon af Mary, der ankommer i flot stil til festgudstjenesten i videoen over artiklen

Læs mere om: