Kronprinsesse Mary til topmøde hos A.P. Møller
Det var en særdeles veloplagt og chik kronprinsesse Mary, der besøgte A.P. Møllers hovedkvarter for at møde topledere fra landets største virksomheder i anledning et helt særligt møde.
Vækst og globale talenter var overskriften, da Mary mødte de store virksomheder for at støtte dem i bestræbelsen på at tiltrække og fastholde globale talenter.
Det er vigtigt med højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og er der én som er et godt eksempel på, hvor meget en person udefra kan berige Danmark, så er det vel australsk fødte kronprinsesse Mary.
Udover Mary var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og koncerndirektør Niels Smedegaard Andersen, A.P. Møller, på talerstolen. Efter et par timers topmøde forlod en tilfreds Mary det højt profilerede arrangement.