Kronprinsesse Mary til tops på Lillebæltsbroen

Kronprinsesse Mary kommer højt til vejrs, når hun søndag 10. maj besøger den gamle Lillebæltsbro.
Hun skal som den første indvie Bridgewalking, der er en gangbro bygget på den øverste del af broens konstruktion 60 meter over den stærke havstrøm i Lillebælt.
SE VIDEOEN: Kronprinsparret og børnenes vilde kælketur
Kendes fra andre lande også
Fra toppen af den 80 år gamle bro kan den kongelige gæst nyde den storslåede udsigt til både Jylland og Fyn, mens tog og biler suser frem og tilbage nedenunder på broens tog- og kørebane.
Kronprinsesse Mary kender sikkert Bridgewalking fra Sydney Harbour Bridge i Australien, ligesom det er også muligt at få et ekstra sug i maven på Tower Bridge i London.