7. feb. 2016
Af Trine Larsen

Kronprinsesse Mary uddelte kram til Danmarks Indsamlingen

Caroline Fleming og kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gav ikke alene 250.000 kroner til Danmarks Indsamlingen i Tivolis Koncertsal, de krammede også en masse af de kendte, der sad i call-centret under indsamlingen, der resulterede i godt 98 millioner kroner.

Danmarks Indsamlingen, der kulminerede ved midnat, gav 97.870.606 millioner og slog dermed ikke rekorden fra sidste år på lidt over 100 millioner.

Vælg dine TV-Favoritter – stem her!

Til gengæld var beløbet så flot og stort, at det med al tydelighed viser, at danskerne har hjertet på rette sted. Det synes kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tilsyneladende også, da de i går talte med flere af de kendte i call-centret for at høre om deres oplevelser med med de mange, som ringede ind med store og små beløb.

Kronprinsesse Mary rørt over børnenes gavmildhed

Kronprinsesse Mary var specielt rørt over, at så mange børn ringede ind, og både hun og kronprins Frederik delte knus og kærlige kram ud til flere af de kendte, ligesom kronprinsen også tog høretelefonerne fra Cecilie Stenspil og fik en sludder med ham, hun havde i røret, som blev noget overrasket over pludselig at tale med kronprinsen.

Det fem timer lange direkte TV-show sluttede lidt over midnat, og da kunne de 12 hjælpeorganisationer, der var sammen om indsamlingen, være godt tilfredse. Og det samme kunne værterne, Lise Rønne og Ulla Essendrop, der styrede løjerne aftenen igennem.

Læs mere om: