2. mar. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary udgiver ny bog: Jeg er meget glad

For kronprinsesse Mary har det som frontfigur i Mary Fonden betydet meget at være en af hovedkræfterne bag udgivelsen af en ny og vigtig bog.

Kronprinsesse Mary lancerede ved en vigtig begivenhed på Københavns Professionshøjskole på Frederiksberg en særlig bog om vold i familien.

Kronprinsesse Mary har med Mary Fonden i et samarbejde med organisationen ”Lev Uden Vold” stået bag antologien om vold.

Kronprinsesse Mary talte med BILLED-BLADET

På den særlige dag med lancering af bogen talte kronprinsessen med BILLED-BLADET.

Mary var glad for, at bogen nu sætter fokus på det store problem med vold i familien.

Mary Fonden på banen

Mary Fonden arbejder for at bekæmpe social isolation gennem indsatsområderne "Mobning & Trivsel", ”Ensomhed” og altså "Vold i Hjemmet", der var på dagsordenen ved boglanceringen.

Mary lancerede bogen foran et talstærkt publikum bestående af unge kvinder og mænd, som i fremtiden kommer til at arbejde med at hjælpe familier ramt af voldens forbandelse og altødelæggende kraft.

Et vigtigt projekt

- Hvis vi skal hjælpe flere, kræver det derfor, at der oftere end i dag bliver rakt en hjælpende hånd ud mod de voldsramte familier, sagde kronprinsessen.

Hun fortalte derefter, at Mary Fonden netop nu arbejder på et stort projekt med Amager og Hvidovre Hospital, Dialog mod Vold og Østifterne, som skal bidrage til, at man opdager vold blandt familier, der venter sig.

Familieforøgelse kan nemlig desværre være en medvirkende faktor til at udløse vold i et parforhold allerede under graviditeten.

Læs mere om: