Kronprinsesse Mary venter tvillinger
Den glade meddelelse kommer direkte fra hoffet der fortæller, at kronprinsparret venter småfolk ved en fødsel på Rigshospitalet i løbet af januar.
Kronprinsparret to børn - prins Christian og prinsesse Isabella, kan nu se frem til hele to nye søskende i den lille royale familie.
Igennem længere tid har kronprinsparret ønsket at få flere børn. Kronprinsesse Mary er blevet 38 år, så det er et perfekt tidspunkt med en graviditet lige nu.
Når kronprinsparret er blevet spurgt om en familieforøgelse, så har de gjort det klart, at det bestemt ville være dejligt.
Ved flere lejligheder har de talt med BILLED-BLADET om deres drøm. Senest til vinter-OL i Canada i februar, da de igen blev spurgt:
- Skal I have endnu et barn?
- Ja, det er jo blevet en slags tradition at spørge til det, og vi svarer som sædvanlig, at det har vi ingen kommentarer til, sagde kronprinsesse Mary drillende.
- Men det kan vel ikke udelukkes, at Christian og Isabella skal have en lillesøster eller -bror?
- Intet kan udelukkes, og intet kan indelukkes, lød det humørfyldte svar fra kronprinsen.
På det tidspunkt var Frederik nok ikke selv klar over, hvor meget han ville få ret.
BILLED-BLADET ønsker kronprinsparret stort tillykke.