14. feb. 2009
Af af Anna Johannesen

Kronprinsesse Mary vil hjælpe udsatte mødre

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsessens Mary Fonden har lanceret et nyt, velgørende projekt.

Selv om kronprinsesse Mary har sit på det tørre, banker hendes hjerte varmt for de mødre, der af den ene eller den anden grund har det svært. Derfor har Marys hjertebarn, Mary Fonden, lanceret et nyt projekt, Råd til Livet, der skal hjælpe udsatte og voldsramte kvinder med både social, økonomisk og praktisk rådgivning, så de kan komme i gang med et bedre liv.

- I Mary Fonden hjælper vi mennesker, der står udenfor til at komme indenfor, sagde Mary, der var afslappet klædt i lange bukser og en støvet-rosa bluse med trompetærmer, da hun gik på talerstolen i Nykredits fornemme hovedsæde i København for at fortælle om projektet.

Mødrehjælpen bidrager med socialrådgivere og jurister og Nykredit med økonomiske rådgivere, der bl.a. kan hjælpe kvinderne med budgetlægning og gældshåndtering. Derudover har Nykredit og Østifterne hver givet 1,4 million kroner til projektet, der løber over en toårig periode og i første omgang udelukkende henvender sig til udsatte kvinder i København og på Sjælland.

Læs mere om: