7. jun. 2010
Af af Louise Møller
Kronprinsesse Marys Jackie Kennedy-look
Kronprinsesse Mary besøger Arlington National Cementary i USA
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Der var en slående lighed mellem Mary og Jackie Kennedy, da kronprinsparret besøgte Arlington Kirkegård i Washington
Marys foretrukne stil ligger meget tæt op af den stil, som Jackie Kennedy blev berømt for, og som var symbolet for hendes tid. Det enkle look med klassiske kjoler tilført et par store, runde solbriller og hat.
Ligesom Jackie var et modeikon, er kronprinsesse Mary også frontfigur med sin stil. Det har hun vist flere gange, men ligheden var især slående, da kronprinsparret besøgte Arlington National Cementary, hvor de lagde en krans til minde om amerikanske faldne soldater i Danmark under 2. verdenskrig.
Her var Mary iført en smuk, figursyet blomstret kjole og bar et par store Chanel-solbriller og Chanel-taske i farvematch med den lille hat og Christian Louboutin-skoene.