6. jun. 2010
Af af Anne Johannesen
Kronprinsesse Marys lille sko-uheld i USA
Der skal mere end en hæl der kiler sig fast, til at slå Danmarks selvsikre kronprinsesse Mary ud af kurs.
Foto: hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsessens sko blev siddende da hæle kilede sig fast mellem to fliser.
Da kronprinsparret lørdag besøgte Kennedys grav på Arlington Kirkegård i Washington DC, var kronprinsesse Mary så uheldig at tabe sin ene sko.
Den tårnhøje hæl på hendes beigefarvede Christian Louboutin-sko sad simpelthen fast i revnen mellem to fliser, og selv om den danske ambassadør Friis Arne Petersen sprang hjælpende til, lykkedes det Mary, balancerende på ét ben og med både håndtaske og handske i hånden at få skoen på igen.
Senere nedlagde kronprinsparret en krans ved gravstedet for amerikanske piloter, der mistede livet i dansk luftrum under 2. Verdenskrig, men da blev skoen siddende fast og flot på Marys venstre fod.