Kronprinsesse Marys livsopgave på TV
For første gang har kronprinsesse Mary lukket døren op ind til sit arbejde i Mary Fonden og i aftenens arbejdsportræt af kronprinsessen, ser vi blandt andet Mary som den professionelle karrierekvinde, hun allerede var, da hun i sin tid mødte kronprinsen i Australien.
Programmet går tæt på kronprinsesse Mary (link fjernet) og hendes hjertesag Mary Fonden, der I fondens første arbejdsår har fokus på to hovedområder, nemlig mobning og indsatsen for voldsramte kvinder og børn.
En "anderledes fond"
I programmet fortæller kronprinsesse Mary også om hendes ambition om at skabe en "anderledes fond", som hun selv står i spidsen for og betragter som en livsopgave.
Programmet vises tirsdag aften på TV 2 kl. 20:35
Fakta om Mary Fonden:
Mary Fonden blev stiftet i efteråret 2007, men initiativet går tilbage til maj 2004, hvor 1,1 mio. kr. blev indsamlet i Danmark og Grønland og skænket som gave i anledning af kronprinsparrets bryllup. I 2006 tog kronprinsessen de første skridt mod den nuværende fond, og ved det stiftende møde i september 2007 havde fonden en grundkapital på over 73 mio. kroner.