Kronprinsesse Marys stolte far: Tvillingerne er vidunderlige

- Da jeg så tvillingerne første gang, følte jeg næsten, at de kunne være i min håndflade. Men de er vokset meget hurtigt. Måske fordi de var så små som nyfødte, virker det, som om de vokser hurtigere, fortæller John Donaldson i et interview til den tasmanske avis The Mercury.
- Tvillingerne er bare de skønneste små babyer. De er vidunderlige, fortsætter den stolte morfar. Og pointerer desuden, at selv om Mary lige nu har hænderne fulde, er hun mor med stort M.
Til tvillingernes barnedåb vil John Donaldson og hans hustru, Susan Moody, være til stede, ligesom Marys søster Patricia Bailey er med. Hun har modsat Marys anden søster, Jane, ikke set sin nye niece og nevø endnu, og Patricia glæder sig meget til at se tvillingerne.
- Jeg har hørt, at de er glade og sunde, siger hun til The Mercury. Marys australske familie fortæller desuden, at de ikke kommer til at kende navnene på de royale rollinger før til barnedåben.