21. nov. 2013
Af Hanne Rask

Kronprinsesse Marys store hjertesag

For Kronprinsesse Mary står dagen i dag i hjertets tegn.

Det er ikke fordi, julen og - dermed hjerternes tid - nærmer sig. Det er fordi Kronprinsesse Mary er protektor for Hjerteforeningen, at hendes dag i dag står i hjertets tegn - så at sige.

Hun starter nemlig dagens officielle pligt ved kl. 13.00 at møde op på Randersgade skole på Østerbro i København, hvor hun skal have opfrisket, hvordan man yder førstehjælp. Det foregår ved at Kronprinsessen overværer undervisningen i at redde liv.

Næste punkt på dagens program foregår på Nørrebro, hvor Kronprinsessen kl. 14.00 skal besøge et hjertemotionshold på Københavns Forebyggelsescenter.

Dagen slutter på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, hvor Mary kl. 15.00 forestår hjerteforeningens legatuddeling 2013.

Og kronprinsesse Mary har virkelig hjertet med i sit arbejde som protektor for netop Hjerteforeningen. Hendes egen mor døde nemlig i forbindelse med en hjerteoperation, og ikke mindst derfor er det magtpåliggende for Kronprinsessen at sætte fokus på hjertesygdomme.

Læs mere om: